Praktisk info

Øen:

På Anholt findes der ikke nogen boghandel, og det lille bibliotek på øens skole har åbent få timer om dagen. Anholt er Danmarks mest isolerede ø, men ligger geografisk samtidig så centralt i Kattegat, at øen over nogle få uger hver sommer er det levende omdrejningspunkt for en sejler- og turistkultur fra hele Nordeuropa, der forøger befolkningstallet fra 160 til 6.000.

Transport:

Færge:
Anholt Færgen sejler fra Grenaa til Anholt på godt 3 timer. I uge 33 – hvor skrivekurset og festivalen foregår – afgår færgen ikke lørdag d. 19 men ellers dagligt i hver retning. Sejltider kan findes på www.anholtfergen.dk, hvor man også booker billetter.

Fly:
Der findes flyvemulighed fra Roskilde til Anholt næsten dagligt, dog ikke d. 17.8. Flyveturen tager godt 45 minutter og ringer man til Anholt Cykeludlejning inden stiller de gerne en cykel ud til landingspladsen så man kan cykle ind til sit bestemmelsessted. Tider og priser på flyet kan findes på www.rutetaxa.dk. Cykeludlejningen kan kontaktes på info@anholtcykeludlejning.dk eller på telefon 6074 0313.

Bagagetransport:
Hvis man vil være sikker på at få transporteret sin bagage op til et sommerhus eller andet overnatningssted, så kan man bestille bagagetransporten til at komme til havnen. Det koster en 20’er pr. stykke bagage og de tager kun kontanter. Bagagetransporten bestilles på:  Tlf. 8631 9004 eller Mobil: 2020 9005 eller email: bagage@anholt.dk

Husk at mærke bagagen med bestemmelsessted tydeligt. Skal bagagen bringes ned til færgen ved afrejse ringer man dagen før og bestiller afhentning ved bosted.

Overnatning:
Mange af Anholts sommerhuse udlejes via turistkontoret. Der findes også et smukt Bed & Breakfast samt værelsesudlejning både oppe i byen og på havnen.

Overnatning i byen, f.eks.:

– Anholt Bed & Breakfast: www.anholt-bb.dk

– Potters Hus: www.pottershus.dk
– Det Blå Hus: www.facebook.com/detblahusanholt eller email: detblaahusanholt@gmail.com

Overnatning på havnen, f.eks.:

– Campingpladsen: www.anholtcamping.dk
– Casablanca Hostel: visitanholt.dk/foer-anholt/overnatning/casablanca-hostel-anholt/
Kig også på www.visitanholt.dk for den fulde oversigt over muligheder.

 

Advertisements