Støttefest d. 6. april kl. 19.30

Warm-up og støttearrangement for Anholt Litteraturfestival

17-20. august afholdes der for anden gang litteraturfestival på Anholt. Festivalen er en lille, tæt festival, der finder sted overalt på øen, og hvor publikum og forfattere følges rundt i sandet til de forskellige smukke lokationer.

Som optakt til festivalen inviterer vi til et tæt og intenst festarrangement i magasinerne på Islands Brygges Bibliotek, Bryggekælderen. Oplæsninger ved Siri Ranva Hjelm Jacobsen, Ida Börjel, Claus Handberg, Katrine Grünfeld og Rasmus Nikolajsen. Efter oplæsningerne fortsætter vi den gode stemning med musik fra DJ Ramses.

Overskuddet fra festen går til festivalen, således at vi kan lave nogle af de ting, vi gerne vil på øen; mad, traktortransport, cykelleje, grillaften og meget andet. Der er derfor en lille støtteentré på 50 kr, men øllene koster stadig kun 10 kr. Man kan også købe en støttemulepose med festivalens fine logo på.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Bryggekælderen, Islands Brygge Bibliotek.

Vi håber, du vil komme og bakke op om festivalen.

Link til Facebook-event: https://www.facebook.com/events/619414441599528/

Advertisements